Hun vandt Eurovisionen for 60 år siden: Nu hyldes Grethe Ingmann
"Et solstrejf i en vandpyt Ett lille kindkys af en vind …"
Grethe Ingmanns "Dansevise" vandt Eurovision Song Contest for 60 år siden – i 1963 – og er den dag i dag mange danskeres favorit-Grand Prix-sang.
Trine Pallesen giver den som Grethe Ingmann
I forestillingen "Ta’ mig som jeg er" skildrer Trine Pallesen sammen med Mathias Grove og hans seksmandsorkester et kærligt og sandt portræt af den legendariske danske sangerinde Grethe Ingmann.
Forestillingen berører Grethes unikke musikalske karriere, hendes stormende kærlighedsaffære med Jørgen Ingmann, og deres samlede succes i dansk popmusik.
Med en blanding af pop og jazz, viser stykket Grethes dygtighed og passion for musikken og forsøger at genskabe stemningen fra danserestauranterne i 50’erne og 60’erne.
Det er en forestilling spækket med musik, humor og eftertanke. Trine Pallesen er idékvinde bag forestillingen, og Trine og hendes hold glæder sig til at dele denne rørende hyldest til Grethe og hendes stemme i Glassalen i Tivoli.
Ikke færdig med at fortælle historien
Og det er faktisk ikke første gang, Trine Pallesen giver den som Grethe Ingmann.
Det gjorde hun også i 2010 i den musikalske komedie "Et solstrejf i en vandpyt", der spillede i Tivolis Koncertsal – selvsamme sted, hvor Grethe og Jørgen Ingmann vandt det danske Melodi Grand Prix.
– Efterfølgende følte jeg ikke rigtig, jeg var blevet færdig med at fortælle hendes historier.
– At vende hjem til netop Glassalen, glæder jeg mig ekstra meget til, og jeg kan ikke vente med at få Glassalen op at swinge sammen med det bedste orkester, jeg kender, og til at fortælle jer vores version at historien om Grethe, siger Trine Pallesen.
Forestillingen spiller fra den 16. til den 18. april 2024.
Instruktøren på forestillingen er Trines lillesøster, Sofie Pallesen.