Heino Hansens hustru røber, hvordan hun og Heino blev kærester
Inden Heino Hansens hustru sagde ja til at indgå i et forhold med ham, var han nødt til at være sikker på, hvad hun gik ind til.
Det skriver hans hustru i anledning af parrets 10-års-dag som kærester i et sødt opslag på Instagram.
"For præcis 10 år siden stod jeg på Vallensbæk st. og modtog et todelt kærestebrev med ordene: “Hvis du siger ja, siger du ja til os begge” …
Han havde godt snakket om, at jeg skulle sige ja til både private ham og komiker ham. Som helt ærligt virkede utrolig meget som den samme person, men det var vigtigt for ham, at jeg var klar over, der også var den side at sige ja til. Jeg krydsede af i ja til dem begge, selv om der var en rubrik med “søg læge”. Jeg var forelsket, og det der hyggehobby komiker-projekt, han havde gang i med lidt open mikes og et par optrædener, fyldte jo ikke så meget i hverdagen dengang … haha, little did i know," skriver hun.
Sikke en rejse
Noget kunne tyde på, at hun accepterer begge Heinoer fuldt ud.
I opslaget skriver hun:
"Nu står vi her. Et årti efter. Jeg er egentlig ikke overrasket. Jeg var helt fra start klar over, at du var noget andet, end nogen jeg nogensinde havde mødt før. Havde nok ikke lige gættet, hvor vi ville være i dag. Sikke en rejse vi har taget både hver for sig og i fællesskab. Jeg er så glad for, jeg fandt mit menneske."
Hun slutter med at takke ham:
" Tak for de sidste 10 år, Hansen!
Glæder mig til de næste"
Se opslaget, som BILLED-BLADET har fået tilladelse til at dele med jer læsere, herunder: