12. nov. 2024
Af Luise Marie Bekker

Ghita Nørby fulgte Bent Mejding hele hans liv: Han var vidunderlig

Ghita Nørby og Bent Mejding.
Ghita Nørby og Bent Mejding.
Foto: Lars H. Laursen og Hanne Juul
Bent Mejdings død rammer "Matador"-kollegaen Ghita Nørby hårdt.

Danmark har mistet endnu en kæmpestjerne.

Bent Mejding er død, og det rammer hans kollega igennem mange år, Ghita Nørby, hårdt.

Det fortæller hun til SE og HØR.

- Han var et vidunderligt menneske - en sjælden person. Bent og jeg arbejdede sammen, siden jeg var helt ung og har fulgt hinanden i alle årene, siger hun.

Ghita Nørby og Bent Mejding arbejdede sammen på vel nok Danmarks mest sete og elsket serie igennem tiden.

Selvfølgelig "Matador", hvor hun spillede Ingeborg Skjern, og han spillede Jørgen Varnæs.

De har også stået på scenen sammen ved flere lejligheder.

Per Pallesen, Susse Wold, Bent Mejding og Ghita Nørby.
Per Pallesen, Susse Wold, Bent Mejding og Ghita Nørby.
Foto: Hanne Juul.

Sender en tanke til Susse Wold

Ghita Nørby spillede også sammen med Bent Mejdings hustru, Susse Wold, i "Matador".

Susse Wold spillede Birgitte Graae, Jørgen Varnæs' elskerinde.

Susse Wold og Bent Mejding i tv-serien "Matador".
Susse Wold og Bent Mejding i tv-serien "Matador".
Foto: Emil Christensen/Ritzau Scanpix

To år efter "Matador"s afslutning sagde Bent Mejding og Susse Wold ja til hinanden ved et romantisk bryllup på Hawaii.

Så sent som i januar sidste år - 40 år efter - tog de tilbage for at genleve det gode minde.

Og til SE og HØR siger parrets "Matador"-veninde Ghita Nørby, at hun tænker på Susse.

Hun giver derudover udtryk for, at hun ikke kan klare flere dødsfald nu, efter alle de store navne vi har mistet på det seneste.

Læs mere om: