25. maj. 2024
Af Luise Marie Bekker

Flemming Krøll tager endelig beslutning efter amputation: Nu er det slut

Flemming Krøll.
Flemming Krøll.
Foto: Søren Jul Lamberth
Flemming Krøll har taget en livsændrende beslutning.

Flemming Krøll fik for nylig fjernet en tå på grund af diabetes 2.

– Det går fremad, men jeg er ikke rask endnu, så jeg skal indlægges igen, fortæller han, da BILLED-BLADET møder ham til premieren på Cirkusrevyen.

– Lægerne er ikke tilfredse med det, de har lavet – såret er meget dybt og vil ikke hele. Så nu får jeg monteret en pumpe, som skal sørge for, at der kommer blod derned …

– Så det tager lidt længere tid, end jeg havde regnet med, siger han.

Den midterste tå bruger man alligevel ikke …

Flemming Krøll skal gå med en skinne, indtil det er helet, og det kan ifølge entertaineren godt tage lang tid.

Flemming Krøll og Birte.
Flemming Krøll og Birte.
Foto: Martin Høien

Selve tåen skænker han ikke mange tanker.

– Den midterste tå – den bruger man alligevel ikke til så meget, så det er fint nok, siger han og tilføjer:

– Jeg har det godt nok, så jeg frygter ikke at dø om 14 dage.

Hjemme hos Flemming Krøll.

Flemming Krøll: Indstiller karrieren

I forbindelse med Flemming Krølls 50-års jubilæum sidste år, fortalte han BILLED-BLADET, at han overvejede at indstille karrieren, men stadig var uafklaret.

Nu er beslutningen taget, og Flemming har laget tiden på scenen bag sig.

– Jeg er stoppet! Jeg synger lidt og spiller på min guitar, men beslutningen er taget, siger han.

Den beslutning har fru Birte det godt med.

– Men han skal ikke sidde hjemme hele tiden, så han kommer også ud, smiler hun.

Læs mere om: