Espersens eksmand atter ovenpå
Det med at blive hyldet og klappet ad, når man egentlig laver noget, som man ikke synes giver mening, foran 500 betalende publikummer. Det kan de ikke være tjent med, siger Søren Byder – tidligere skuespiller – til HER&nNU
I 2008 gik han både fra hustruen Anne Sofie Epersen og deres tre børn, Sylvester, Sulejma og Buster, og en fast stilling som skuespiller på Aarhus Teater.
Han var i bund og grund utilfreds med sin tilværelse, og valgte at springe ud i noget helt nyt.
- Da jeg var blevet hejst ned fra loftet iført påfuglevinger et vist antal gange gav det pludselig ikke mening for mig mere, siger Søren Byder til ugebladet
I dag er han 40 år, og har – efter en tid som stilladsarbejder – fundet sin rette hylde.
Han arbejder på et hjem for sårbare børn nord for København i et job, ”der giver mig alt, hvad jeg har brug for …”
Børnene bor hos ham hver anden uge, og kan – ifølge Byder – også mærke en forskel på deres far:
- Jeg var lidt åndsfraværende da jeg var skuespiller. Der var hele tiden en rolle jeg tænkte på, fordi jeg tog jobbet med hjem. Det gør jeg ikke nu. Nu er jeg fri – fuldstændig fri.