13. okt. 2022
Af Helle Skram de Fries

Dronningen nervøs for musical der handler om hendes liv

Dronning Margrethe.
Dronning Margrethe.
Foto: Lars H. Laursen
Margrethe har ikke nogen indflydelse på ny musical, der får verdenspremiere næste sommer.

Dronning Margrethe har flere gange været involveret i både scenografi, kostumer og dekorationer.

I Tivoli har dronningen skabt scenografi til H.C. Andersen forestillingen ”Kærlighed i Skarnkassen”.

Senere også til ”Tommelise”, ”Fyrtøjet”, ”Svinedrengen” og ”Den Standhaftige Tinsoldat”.

Dronning Margrethe har desuden lavet dekorationer og kostumer til balletterne ”Nøddeknækkeren” og ”Snedronningen”.

Musicalen om dronningen

Margrethe har også stået for både scenografi og kostumer til filmatiseringen af H.C. Andersens ”De Vilde Svaner” i 2009.

Her mødte hun blandt andre skuespilleren Mads M. Nielsen.

Han spillede den unge konge, mens dronningen – udover at stå for scenografi og kostumer – havde en statistrolle som en del af den hujende pøbel i en henrettelsesscene.

Nu skal Mads M. Nielsen instruere musicalen ”Margrethe”, der har premiere i sommeren 2023.

Her er Emilie Groth, der spiller den unge Margrethe, Ulla Henningsen, der spiller den ældre Margrethe og Xenia Lach Nielsen, der spiller den voksne Margrethe.

https://imgix.billedbladet.dk/_mho8743.jpg
Foto: Martin Høien.

Dronningen ved besked

- Dronningen har ikke været en del af processen.

- Hun ved, vi laver musicalen og er nervøs for, hvordan den bliver, men håber det bedste, fortæller Mads M. Nielsen til BILLED-BLADET - og tilføjer:

- Dronningen er et empatisk, passioneret og meget pligtopfyldende menneske.

https://imgix.billedbladet.dk/_hjp7531.jpg
Foto: Hanne Juul

Margrethe er født syv dage efter tyskernes besættelse af Danmark, og her begynder musicalen.

Den beskriver Margrethes liv fra barndommen, til hun som 13-årig får at vide, hun skal arve tronen.

Herfra fortsætter historien med mødet med Henrik, børn, rejser, nytårstaler, pressen, passionen for arkæologi og kunst m.v.

Men primært historien om en dronning, hvor pligten altid kommer først.

Et stærkt hold

51-årige Mads M. Nielsen håber dronningen er nervøs på den gode måde – nemlig spændt på, hvordan historien bliver beskrevet.

Det vil alt sammen vise sig, når musicalen ”Margrethe” har premiere 23. juni på Det Kongelige Teaters Gamle Scene.

Det er et stærkt hold, der står bag musicalen, der produceres af Mikkel Rønnow Musicals.

Her er fra venstre Mikkel Rønnow sammen med Sune Svanekier, Xenia Lach-Nielsen, Emilie Groth, Ulla Henningsen, Peter Schrøder og instruktør Mads M. Nielsen.

https://imgix.billedbladet.dk/_mho8725.jpg
Foto: Martin Høien.

Læs mere om: