Derfor stopper Lisbet Dahls søn også i Cirkusrevyen
Denne sæson af Cirkusrevyen skulle have være Lisbet Dahls sidste. Men på grund af senfølger efter corona kom Lisbet Dahl aldrig på scenen.
Når sæsonen slutter 27. august, forlader Lisbet Dahls søn Jacob Dahl også revyen.
Efter mange års arbejde bag scenen, blandt andet som forestillingsleder, stopper Jacob Dahl – blandt andet for at få mere tid med familien.
- Jeg vil gerne holde sommerferie med Lise, og vi har jo også vores datter Laura, der snart bliver fire år
Det fortalte Jacob Dahl, da BILLED-BLADET 13. juli mødte ham til halvvejsfest i Cirkusrevyen på Bakken.
Jacob Dahl blev i april gift med skuespiller Lise Baastrup.
De blev kærester seks år tidligere, da Lise Bastrup var med i Cirkusrevyen, hvor Jacob var forestillingsleder.
Her spiller personalet revy for skuespillerne, men Jacob Dahl skulle ikke med på scenen i år.
- Jeg har været med så mange gange, så i år kigger jeg bare på.
Når Cirkusrevyen spiller næste år, bliver det altså både uden Lisbet Dahl og Jacob Dahl.
Også Ulf Pilgaard er stoppet, og det samme gælder kapelmester James Price, der heller ikke skal være med næste år.