Carsten Svendsen og familien hopper ud i nyt eventyr
Carsten Svendsen har en travl sommer.
Han kommer lige fra Århusrevyen til Tivolirevyen, og oven i det åbner han og kæresten lørdag en ny butik, Dudette, i hjertet i København.
– Det er en interiør- og tøjbutik – et lille stykke af Paris, smiler Carstens kæreste Cecilie De La Prada.
– Det er Cecilies projekt, men en fælles investering, fortæller Carsten.
– Jeg kører skrald – det er det, jeg har fået lov til. Men jeg hjælper gerne til – jeg har bare lidt noget andet at se til …
Datteren Rosa står klar
Han kommer nok ikke uden om at give en hånd med på et tidspunkt.
– Hvis det står til fruen, skal jeg ikke hjælpe for meget til, men på et tidspunkt skal hun nok til Paris og indkøbe nye varer, og der bliver jeg nødt til at stå der i et par dage.
Også datteren rosa står klar til at hjælpe i familieforetagendet.
Men hun er kun 12 år og skal lige fylde 13 først.