Badehotellet-stjerne Reumert-nomineret til årets kvindelige hovedrolle
Når dette års Reumert for kvindelige hovedrolle skal uddeles, kan den ende hos Ena Spottag, der spiller kokkepige Martha i ”Badehotellet”.
Det er dog for sin rolle i ”Drengen der ville være vægtløs” på Aalborg Teater, Ena Spottag er nomineret til den prestigefyldte pris.
De øvrige nominerede er Sicilia Gadborg Høegh og Marina Bouras.
Ena Spottag har tidligere stået på scenen som prismodtager ved Årets Reumert. Hun var nemlig blandt modtagerne af talentpriserne ved Reumert-uddelingen i 2015.
LÆS MERE: Ena Spottag: Venskab og kærlighed er det vigtigste
Badehotellet-kæreste nomineret hos mændene
Veteranen Henning Jensen fører an i nomineringen hos herrerne, hvor også Jesper Hyldegaard er nomineret.
Det samme er Andreas Jebro, der i det civile liv er kærester med "Badehotellet"-stjernen Amalie Dollerup, der spiller Amanda.