95-års fødselaren Vera Gebuhr: Jeg ønsker ikke at blive 100
- Men jeg er da lykkelig for, at det er benene og ikke hovedet, det er galt med, siger skuespillerinden, der i dag fylder 95, og har inviteret 50 mennesker til fødselsdagsbrunch i Frederiksberg Have.
Vera Gebuhr har nervebetændelse i benene og sidder i kørestol. Benene vil ikke mere, men smerter har hun egentlig ikke. Kun lidt i tæerne engang imellem, så det, der har pint hende mest, har faktisk været tanken om, at hun resten af livet skulle være lænket til en stol. Hende, der som teaterets store diva gennem en menneskealder har sprunget rundt og haft de skønneste roller på teater, film og TV. Og lidt forfængelig er man jo også …
Rollen som Frøken Jørgensen i "Matador" gjorde Vera Gebuhr til folkeeje, og hun får stadig breve fra sine fans.
Savner sin mand
Vera Gebuhr mistede sin elskede mand,Thomas Vrang, for seks år siden, og hun savner ham grusomt. De nåede at få 42 fantastiske år sammen.
- Ham savner jeg hver eneste dag, men jeg har det godt med at kunne blive boende i vores hjem med alle minderne - og med god hjælp fra kommunen. De kommer, når jeg har brug for dem. Flere gange om dagen, siger hun
Tænker du på døden?
- Nej, men jeg ønsker altså ikke at blive 100 år. Nej og never. Nu ved ingen jo, hvordan det ender, men jeg kunne godt ønske mig at sidde lige så stille her i min stol og dø. Hvad der skal ske med mig bagefter, er jeg fuldstændig ligeglad med. De kan gøre med mig, hvad de vil. Jeg har været gift med to ateister og kan kun sige, at jeg glæder mig til dét, der absolut ikke sker!
Skøn familie
Vera Gebuhrs første mand var digteren Palle Fønns, der døde af en hjerneblødning, kun 47 år gammel. To år efter mødte hun den fraskilte civilingeniør, Thomas Vrang, som hun nåede at få 42 år sammen med. Hendes datter af første ægteskab forelskede sig samtidig i hans søn, og de to, Tine og Carsten, har nu også været gift i 42 år.
- Jeg har den skønneste familie. En datter og svigersøn, der altså også er min papsøn, to dejlige papdøtre, ni børnebørn og 10 oldebørn. De er alle inviteret til fødselsdagsbrunch i Frederiksberg have på søndag sammen med nogle af mine venner. Desværre er der ikke så mange af dem tilbage. Jeg overlever dem alle sammen. Det er til at skrige over …