Susse Wold satte sit omdømme på spil og talte mod hadet: Nu hyldes hun
Det var en stor aften for Susse Wold, da hun var med til årets Danish Rainbow Awards i Cirkusbygningen.
Den 85-årige folkekære skuespiller blev nemlig hyldet med en helt særlig pris. Det skriver Out & About.
Susse Wold har i omkring 40 år kæmpet en indædt kamp for mennesker med HIV og AIDS og har siden 1986 været præsident for AIDS-Fondet.
Netop af denne årsag fik hun tildelt prisen Lifetime Achievement Rainbow Award for sit store engagement.
Skuespilleren Jakob Fauerby var med til showet og var meget rørt over, at han kunne være med til at hylde Susse Wold.
Jakob Fauerby har efterfølgende lavet et gribende opslag på Instagram om den rørende oplevelse.
Her skriver han, at Susse Wold satte sin karriere og offentlige omdømme på spil for at tale mod hadet og frygten i sin rolle som præsident for AIDS-Fondet.
Han fortæller, at hun gennem årene har holdt hånd med døende mennesker, som er blevet udstødt af deres egne familier.
Jakob Fauerby understreger, at han simpelthen bare elsker Susse Wold!
Hun strålede, da hun ankom til Danish Rainbow Awards.