Stor dag for lillesøster: Se de bedårende billeder af Viktor Axelsens døtre
Det var en stor dag for den guldvindende danske badmintonspiller Viktor Axelsens yngste datter, da hun for nylig fik sit fine navn. Det deler Viktor Axelsens forlovede Natalia Rohde på sin Instagram-profil.
På billedet, som du kan se her, smiler badmintonparrets to bedårende døtre, og flankeret af venner, familie og forældre fik parrets yngste datter vand i håret fra samme døbefont, som sin 2-årige storesøster Vega fik det knap to år før hende.
Med sig fra kirken fik familiens mindste medlem den kristne tro og det yndige navn Aya Rohde Axelsen.
Natalia Rohde og Viktor Axelsen blev forældre for anden gang i oktober 2022, men selv om kirkeklokkerne denne gang atter ringede til fordel for familiens yngste medlem, så må de i nærmeste fremtid ringe for badmintonparret selv.
VM-vinderen, Viktor Axelsen, friede nemlig til kæresten Natalia Rohde, der indtil 2018 selv spillede på det danske badmintonlandshold, i marts 2021, men det er endnu uvist, hvornår brylluppet skal stå.