Læs også
Vakte stor begejstring: Dronning Margrethe modtager uventet gave fra fodboldlandsholdet
Der er stor glæde hos fodboldspilleren Yussuf Poulsen og hans forlovede, Maria Duus, for tiden.
Parret skal nemlig snart være forældre for anden gang.
Det bekræftede landsholdsstjernen onsdag over for bl.a. SE og HØR i forbindelse med et pressemøde i landsholdslejren.
Yussuf Poulsen og Maria Duus har i forvejen sønnen Shihe, der blev født i efteråret 2019, og den lille familie bliver altså nu udvidet med endnu et medlem.
– Jeg har fået at vide, at dét at gå fra én til to, det ændrer tingene, lad mig sige det sådan, og det må vi så se, når vi er så langt, fortalte Yussuf Poulsen på pressemødet.
Her afslørede fodboldspilleren også, at parret venter en lille pige, og at Maria Duus er sat til at føde om halvanden måned.