20. jan. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Viktor Axelsen efter forfærdeligt uheld: På nuværende tidspunkt er jeg chokeret!

Viktor Axelsen
Viktor Axelsen
Foto: Ritzau/Scanpix
For Viktor Axelsen var det en hård oplevelse at se sin landsmand Rasmus Gemke trække sig fra kvartfinalen i stor turnering i Indien.

Badmintonstjernen Viktor Axelsen har her til aften spillet kvartfinale mod landsmanden Rasmus Gemke i India Open.

Bliv opdateret hver dag med vores nyhedsbrev

Danskermødet fik en meget trist afslutning, for Rasmus Gemke pådrog sig en tilsyneladende alvorlig skade, og måtte derfor hjælpes fra banen allerede i slutningen af det første sæt mod Viktor Axelsen.

Viktor Axelsen er rystet

En rystet Axelsen skyndte sig over for at se til en liggende Gemke, der var i smerter efter uheldet midt i en duel.

Viktor Axelsen og Rasmus Gemke
Viktor Axelsen og Rasmus Gemke
Foto: Ritzau/Scanpix

– Gemke er min ven, så det var hårdt at se ham forlade banen på den måde, siger Viktor Axelsen i et interview med Det Internationale Badmintonforbund, BWF.

– På nuværende tidspunkt er jeg chokeret. Jeg ønsker ham hurtig bedring, lyder det desuden fra Viktor Axelsen, der i semifinalen møde Jonathan Christie fra Indonesien.

Mere om: