Trofaste fans har givet dem kælenavne: Det kalder de Simon Pytlick og Mathias Gidsel
Der er ingen tvivl om, at Ruth og Lillian har et hjerte, der brænder for håndboldklubben GOG. Det ser man tydeligt i dokumentarserien, der hver tirsdag sendes på TV 2.
- Hjertet det er gult, men vi har også et rødt, for det er rødt og gult. Så vi har både et rødt og gult hjerte, lyder det fra Lillian, mens der både vises rød/gul-neglelak, røde bukser og gule sko.
Og to af dem de har heppet særligt meget på, er de to nykårede verdensmestre Simon Pytlick og Mathias Gidsel.
For traditionen tro, så har Ruth og Lillan naturligvis også et kælenavn til de to spillere. Det ser man, mens Lillian viser små papfigurer frem i stuen. Og særligt kælenavnet til Mathias Gidsel er ikke helt tilfældigt.
- De får et kælenavn alle sammen. Det er ”Pytte”. Gazelle er bagved. Gazelle. Det er Gidsel, det er Gidsellen. Han løber som en Gidselle, lyder det fra Lillian i TV 2-dokumentaren ”Vi er GOG”.