Tina Lund om rollen som mor: Det er jeg stolt af
Hun er mor til 10 måneder gamle Louis, professionel springrytter, 32 år, og er netop rejst med sin ægtemand, Allan Nielsen, til en ny tilværelse i Dubai.
Tina Lund har om nogen travlt i sit liv for tiden.
Tina Lund nyder rollen som mor til sin lille søn Louis, og som bonusmor til Nana Louise, 9 år, Emma Sofie, 13 år og Ida Marie, 16 år, får springrytteren indblik i, hvad der venter når han vokser op.
Til ”Vores Børn” fortæller Tina Lund om sin rolle som småbarnsmor til lille Louis, og på spørgsmålet om, hvad Tina er mest stolt af ved den måde hun er som mor, svarer fru Lund:
- Da jeg tog ansvar for, at Louis skulle lære at sove om natten. Han sov ekstremt dårligt de første 7 måneder, og jeg kunne mærke, at det ikke gik mere – hverken for ham eller mig, fortæller Tina Lund.
- Allan var ude at rejse en uge, og så tænkte jeg, at nu skulle det være! Når han vågnede om natten, gik jeg ind til ham og lagde mig ned ved siden af ham i stedet for at tage ham over i min seng. Jeg sagde ‘jeg er her for dig, men du skal ligge i din egen seng. Du skal sove nu’.
Opgaven blev løst og Louis sover ifølge Tina Lund meget bedre nu.
- Jeg fik ikke selv ret meget søvn den uge, men missionen lykkedes, og jeg var vildt stolt af, at jeg tog opgaven på mig. Og at jeg klarede den, fortæller hun til ”Vores Børn”.