30. jul. 2024
Af Majken Munk

Tina Bøttzau var en del af De Jernhårde Ladies: Disse holdkammerater ses hun stadig med

Tina Bøttzau
Tina Bøttzau
Foto: Martin Høien
Tidligere håndboldspiller Tina Bøttzau, nuværende Team Manager, var med, da håndboldkvinderne i 1996 og 2000 vandt OL-guld.

Det er ikke til at tro, det er henholdsvis 28 og 24 år siden, at Tina Bøttzau var med til at vinde guld ved OL i Atlanta og Sydney.

Den nuværende Team Manager for håndboldkvinderne, som for tiden er med til OL i Paris, var dengang en del af holdet, der fik tilnavnet De Jernhårde Ladies.

Hendes holdkammerater hed blandt andre Janne Kolling, Camilla Andersen og Marianne Florman.

En del af sinde tidligere holdkammerater ses Tina Bøttzau stadig med den dag i dag.

- Janne og jeg ser hinanden rimelig meget, for da Janne flyttede hjem fra Norge, flyttede hun ind i nærheden af, hvor vi bor på Østerbro. Janne har en datter, der er tre uger ældre end min den ældste. Jeg har jo kendt Janne, siden jeg debuterede i halvfemserne på landsholdet. Vi har holdt ved lige siden, mest efter vi begge stoppede med at spille håndbold. Hun er gudmor til min yngste. Vi rejser på ferier sammen, og så skulle vi have været på Vig Festival sammen, men jeg har givet min billet væk, fortæller hun til BILLED-BLADET.

- Indimellem ser vi også Camilla Andersen. Janne og Camilla har rigtig meget med hinanden at gøre i forhold til rejser. De to rejser ud og rekognoscerer, når de skal finde hoteller og venues til gæster, der skal afsted. Så ser jeg Lone Mathiessen. Jeg har kendt hende siden begyndelsen af 90’erne, hvor vi spillede i Skovbakken sammen. Så har jeg lige været til Marianne Flormans 60-års fødselsdag, uddyber hun.

Vi elsker Heroes Rødovre koncert
Tidligere håndboldspillere Janne Kolling, Tina Bøttzau, Camilla Andersen og Karen Brødsgaard til koncert sammen i sommeren 2023.
Foto: Dan Mariegaard

Tina Bøttzau har i mere end 20 år været væk fra håndbolden, siden hun i 2001 stoppede sin aktive karriere.

Men i april vendte hun tilbage til sporten, da hun fik jobbet som Team Manager hos håndboldkvinderne, dermed er hun også med på bænken, når de spiller.

Hun har dog i mellemtid spillet lidt håndbold selv. Det, som kroppen, har kunnet tillade.

Læs mere om: