Tæt på målet! Holger Rune kæmper mod alle odds og en uhyggelig russer i årets vigtigste kamp
Holger Rune spiller i eftermiddag finale i den store ATP 1000-turnering Monte Carlo Masters.
Det er en realitet efter lørdagens gysersemifinale mod verdensranglistens nummer otte, italienske Jannik Sinner.
Vejr og vind og en hård modstander pressede Holger til det yderste, og først sent i aftes efter en lang dyst med afbrydelser på grund af regn, kunne Holger række armene i vejret i triumf.
Holger i finalen mod uhyggelig russer
I finalen i den prestigefyldte turnering venter russiske Andrey Rublev.
Rublev er en uhyggelig modstander, og Holger Rune er slidt efter lørdagens strabadser, så han har oddsene imod sig.
Hvis danskeren vinder finalen, har han hentet 6,6 millioner kroner i løbet af turneringen i Monte Carlo.
Du kan på TV 2 Play og TV 2 Sport X se Holger i finalen, der er programsat til kl. 14.30, og forhåbentlig er der ikke uvejr i omegnen af Monaco, som kan udskyde det hele endnu engang ligesom lørdag.