4. sep. 2024
Af Pelle Rigtrup

Skønne billeder: Tina Müller deltog i rørende velkomstfest for PL-medaljevinder

Tina Müller.
Tina Müller.
Foto: Mikael Rieck
Tv-værten Tina Müller var i går med til en smuk velkomstfest for PL-medaljevinderen Katrine Kristensen.

Da de paralympiske lege i Paris blev sat i gang med en storslået åbningsceremoni, var det med dressurrytteren Katrine Kristensen som en af de to danske fanebærere.

Og i går fik Katrine Kristensen så endnu mere at glæde sig over.

På hesten Gørklintgårds Quater red den danske dressurrytter sig til en imponerende sølvmedalje.

Katrine Kristensen med sølvmedaljen i hånden.
Katrine Kristensen med sølvmedaljen i hånden.
Foto: Julien De Rosa/AFP/Ritzau Scanpix

Den flotte bedrift gik ikke ubemærket hen - og da hun kom tilbage til PL-byen, blev hun på rørende vis taget imod af blandt andre danske atleter, der stod klar med en velkomstfest.

Og til denne fest dukkede Tina Müller pludselig også op.

Tv-værten er i Paris for at dække de paralympiske lege, men i går havde hun smidt mikrofonen og i stedet fundet dannebrog frem for at hylde Katrine Kristensen.

Du kan se de rørende billeder af velkomstfesten og Tina Müllers besøg i opslaget herunder.

Katrine Kristensen er langt fra færdig ved PL. Allerede på lørdag skal hun ride finale i kür, mens hun også er en del af holdkonkurrencen.

Læs mere om: