22. jul. 2024
Af Pelle Rigtrup

Se den søde video: Jakob Fuglsangs datter opmuntrede ham på sidste Tour de France-etape

Jakob Fuglsang.
Jakob Fuglsang.
Foto: Thomas Samson/AFP/Ritzau Scanpix
På søndagens sidste Tour de France-etape havde Jakob Fuglsang pludselig datteren i øret. Og hun heppede naturligvis på sin far.

Tour de France sluttede i går, hvor Tadej Pogacar kunne lade sig hylde som vinder, mens Jonas Vingegaard måtte nøjes med en andenplads.

Der var dog også andre danskere med i løbet. En af dem var Jakob Fuglsang, som endte på en samlet 38. plads.

Men selvom hans Tour ikke vil gå ned i historiebøgerne, vil han formentlig sent glemme gårsdagens enkeltstart.

For normalt når rytterne kører, har de deres sportsdirektør i ørerne, men i går dukkede der pludselig en anden stemme op.

Den tilhørte Jakob Fuglsangs syvårige datter Jamie Lou, der havde taget plads i følgebilen bag ham.

I en video, som Fuglsangs hold, Israel Premier Tech, har postet på Instagram, kan man se hende sende opmuntrende ord til ham.

- Kom så far, du kan klare det! Ignor smerten, siger hun.

Du kan se den søde video herunder.

Læs mere om: