Læs også
Se billedet: Morten Ankerdal havde teenagesønnen med til actionfyldt premiereaften
Tirsdag aften strømmede flere kendte til Cinemaxx i København.
Biografen åbnede dørene til gallapremiere på sportsdramaet ”Gran Turismo”, der er baseret på en sand historie, om hvordan en teenagers færdigheder i et playstation-spil hjalp ham til at vinde en række rigtige løb og blive professionel racerkører.
Filmen tiltrak flere fra den danske sportsverden, heriblandt sportsdirektør og tidligere cykelrytter Brian Holm.
Han trådte ind på den blå løber med sin 20-årige søn, Albert.
Far og søn deler interessen for cykelsporten, da også Albert kører landevejene tynde. Det gør han for det Holbæk-baserede cykelhold Restaurant Suri – Carl Ras.
60-årige Brian Holm er gift med Christine Holm. Udover Albert har de sammen datteren Mynte.