Rørt Lars Høgh: Det betyder meget for mig og familien
Da Danmarks herrelandshold i fodbold vandt med hele 5-0 over Israel i VM-kvalifikationskampen tirsdag aften i Parken, blev målmandstræner Lars Høgh hyldet af de mange tilskuere.
Lars Høgh er dybt taknemmelig
På tilskuerrækkerne var der flere bannere, der hyldede Høgh, der ikke har været en del af landsholdssamlingen på grund af et tilbagefald i den kræftsygdom, han blev ramt af i 2018.
Nu takker Lars Høgh for opmærksomheden og støtten gennem DBU’s Instagram-profil
- Kære fans i Parken. Tusind tak for den stærke opbakning til hele holdet til den flotte landskamp, lyder det blandt andet fra Lars Høgh, der har mere på hjerte.
Det betyder meget
- Også tak for den smukke hilsen til mig under kampen. Det betyder meget for mig og familien. Vi ses igen. Kh Lars, kommer det fra den 62-årige levende legende med kampe for både OB og landsholdet.
Har arbejdet med landsholdet siden 2007
Lars Høgh har efter sin fornemme aktive karriere som topmålmand, været målmandstræner i en række danske klubber, og han har siden 2007 været tilknyttet det danske herrelandshold.