18. apr. 2017
Af Ulrik Ulriksen

Richard Møller Nielsens Jonna er død

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/bb-952636.jpg
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Jonna Møller Nielsen døde langfredag, 82 år gammel, efter en svær sidste tid. I 2014 døde hendes mand, fodboldlandstræneren Richard Møller Nielsen, der erobrede EM-titlen til Danmark i 1992. - Nu er hun kommet op til min far, lyder det fra sønnen Tommy.
Jonna Møller Nielsen, der var gift med EM 92-fodboldlandstræneren Richard Møller Nielsen, døde langfredag, 82 år gammel. Hendes mand gik bort den 13. februar 2014 i en alder af 76 år. For deres søn Tommy Møller Nielsen har det været hårdt at miste sine elskede forældre med få års mellemrum, men midt i sorgen trøster han sig med, at de nu er forenet et måske bedre sted.

Mor har fået fred

- Min mor har fået fred og ro. Nu er hun kommet op til min far, lyder det fra Tommy, der ligesom sin far har haft stor succes som træner og leder indenfor fodboldens verden. De sidste år af sit liv boede Jonna på plejehjem. - Min mor boede på plejehjem og havde desværre Alzheimers. Hun var et godt sted med dygtige mennesker omkring sig. Mor var i gode hænder til det sidste, fortæller Tommy Møller Nielsen.

Jonna var en stærk støtte

Jonna stod ved sin mands side i tykt og tyndt, og hun havde en stor andel i Richards fornemme præstationer på trænerbænken i Danmark, Israel og Finland. Jonna og Richard Møller Nielsen blev for nylig spillet af Lene Maria Christensen og Ulrich Thomsen i succesfilmen "Sommeren '92" om den historiske EM-triumf skabt mod alle odds af den taktisk geniale Richard Møller Nielsen. LÆS MERE: Spillerne sagde farvel til Richard Møller Nielsen

Læs mere om: