Rasmus Lauges VM-fest reddet af helt speciel kvinde
En helt speciel og meget, meget dygtig kvinde bag det danske herrelandshold i håndbold reddede Rasmus Lauges VM-fest, som var truet af en lægskade.
Rasmus Lauge var den bedste
Med 10 scoringer og kåringen som finalens spiller af håndboldekspert Bent Nyegaard var det en fest for Lauge at være på banen i guldkampen mod Frankrig.
Bare en uge før finalen virkede det langt fra sandsynligt, at Rasmus Lauge skulle brænde banen af i finalen i Stockholm søndag aften mod Frankrig.
– Jeg havde booket togbilletten hjem, fortæller Lauge til TV 2 SPORT.
Anja mente det var en dårlig idé
Det mente håndboldherrernes fysioterapeut Anja David Greve dog var en dårlig idé, og hun fik med ren magi og faglig ekspertise gjort Lauge klar VM-festen i Stockholm og til den efterfølgende guldfejring i København.
– Der var ikke meget tro på tingene der, men Anja fik mig overbevist om, at vi skulle give det et forsøg mere, siger Lauge med taknemmelighed i stemmen.