21. apr. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Preben Elkjær efter barsk nyhed: Det er selvfølgelig trist!

Preben Elkjær
Preben Elkjær
Foto: Aller Foto
For Preben Elkjær var tiden som professionel fodboldspiller i byen Lokeren i Belgien en fantastisk tid. Nu er byen og hans gamle klub ekstra hårdt ramt midt i coronakrisen.

Danmarks mest karismatiske fodboldhelt gennem tiderne Preben Elkjær fik sit internationale gennembrud i Belgien i klubben Lokeren.

Her scorede han mål på samlebånd, hvilket banede vejen til landsholdet og til en lukrativ kontrakt i 1984 i Italiensk fodbold hos Hellas Verona.

Preben Elkjær fandt lykken

I Belgien fandt Preben lykken både på og udenfor fodboldbanen.

Han var topscorer på grønsværen, og han scorede også sit livs kærlighed Nicole, som han er gift med i dag.

Trist nyhed

Forleden fik Elkjær en trist nyhed om sin elskede klub i Belgien.

Klubben Sporting Lokeren blev mandag begæret konkurs midt i coronakrisen efter en meget lang kamp med økonomiske problemer.

- Det er selvfølgelig trist, siger Preben Elkjær til BT og mindes, hvordan det var at komme til den blomstrende klub i Belgien tilbage i 1978.

Bare 20 år

Opholdet betød alt for Preben, der var 20 år, da han trak Lokeren-trøjen over hovedet for første gang efter et mislykket ophold i tysk fodbold hos FC Köln.

Elkjær mødte ganske hurtigt sin kone i Lokeren og fik derfor en stor familie, og samtidig var kammeratskabet på holdet helt unikt.

Sportslig succes var der også meget af, så alt var i det hele taget ret perfekt.

Hårdt ramt

Gode Lokeren-minder er der mange af, og derfor ramte det Preben Elkjær hårdt, da han hørte om klubbens konkurs og tvangsnedrykning til de lavere rækker i Belgien.

https://imgix.billedbladet.dk/webgrafik_bb16-forsider_8.jpg

Læs mere om: