25. okt. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Nyt samarbejde bærer frugt: Holger Rune er som forvandlet

Holger Rune
Holger Rune
Foto: Søren Jul Lamberth
Det har for tennisspilleren Holger Rune været en uhyggeligt svær periode efter sommerens succes ved Wimbledon i England. Nu er Holger dog pludselig som forvandlet.

For Danmarks tennishelt Holger Rune er der igen noget at glæde sig over efter en længere periode med resultatmæssig krise.

Holger har indledt et samarbejde med den tyske træner og tidligere superstjerne Boris Becker, der var på tribunen til tirsdagens kamp ved ATP-turneringen i Basel i Schweiz.

Og noget tyder på, at det nye samarbejde har givet Holger lidt ekstra saft i slagene.

Holger Rune er superglad

I matchen med Becker som coach viste Holger Rune enorm vilje, da han efter at have tabt første sæt til serberen Miomir Kecmanovic kom stærkt tilbage og vandt de næste to sæt og dermed kampen.

Det var Holgers sejr nummer to i de seneste tolv kampe, så det var en tiltrængt succes for den unge dansker, der virkede som forvandlet efter den lange serie af nederlag de seneste måneder.

Holger sagde efter kampen, at han var superglad for, hvordan han tøjlede alle sine følelser.

Læs mere om: