Nyt program med Mikkel Hansen og Mathias Gidsel: Her får det premiere
Mikkel Hansen, Mathias Gidsel, Rikke Hørlykke, Nikolaj Jacobsen, Bent Nyegaard og Jan Pytlick har den til fælles.
De har nemlig alle sammen haft berøring med den fynske håndboldklub GOG.
Til fælles har de også, at de alle sammen er nogle af dem, der medvirker i et nyt TV 2-program om klubbens store ned- og opture i årenes løb.
Portrætserien i fire afsnit har fået titlen ”Vi er GOG” og beskriver håndboldklubbens vej fra en dansk pløjemark til europæisk succes med alt, hvad der dertil hører.
Det starter med et afsnit om bønderne fra de tre sydfynske landsbyer Gudme, Oure og Gudbjerg, der samlede sig fr at opnå drømmen om at starte en håndboldklub, der kunne være med blandt de bedst.
I 1990’erne var GOG svær at overse og klubbens succes danner rammen for endnu et afsnit, men højt at flyve og dybt at falde.
”Vi er GOG” kulminerer med finaleafsnittet, hvor det endelig lykkedes GOG at nå helt til toppen.
Programmet har premiere på TV 2 klokken 20.50 og TV 2 Play tirsdag den 3. januar 2023.