Noget helt nyt: Derfor er Morten Spiegelhauer en del af TV 2's OL-hold
Vi kender alle Morten Spiegelhauer som vært på TV 2's "Operation X", hvor han i 20 år har været med til at afsløre fusk, svindel og meget, meget andet.
Men lige for tiden har han skiftet rollen som undersøgende vært ud med en helt anden rolle.
55-årige Spiegelhauger er således en del af TV 2's OL-hold.
Her har han fået til opgave at kommentere en af de nyere sportsgrene ved de olympiske lege - klatring.
Det er blot anden gang, at klatring er på OL-programmet, og det er ikke tilfældigt, at det lige netop er Morten Spiegelhauer, der skal agere kommentator.
TV-værten er meget passioneret omkring klatring og har selv dyrket klatring i 25 år.
Morten Spiegelhauer er dog ikke alene om opgaven. Han får selskab af danmarksmesteren i konkurrenceklatring Katrine Salling.