17. aug. 2011
Af af Hanne Rask
Nicolas Kiesa opereret
Det var da Nicolas jagtede et rådyr i den tro, at det var parrets gravhund, at kæresten Mascha trådte i karakter og sendte ham til øjenlæge
Foto: AOP
Da racekøreren Nicolas Kiesa jagtede et rådyr i den tro, at det var parrets gravhund, sendte kæresten Mascha Vang ham til øjenlæge
Racerkøreren Nicolas Kiesa har fået opereret øjnene. Det var ifølge hans kæreste, Mascha Vang, nødvendigt, da han efter længere tids problemer med sit minus 1 på det ene øje og minus 1,25 på det andet pludselig satte i løb efter et rådyr i den tro, at det var parrets gravhund.
- Vi gik rundt på crossbanen derhjemme, og så begyndte han pludselig at løbe efter et rådyr, der hoppede forbi langt væk. Han troede, det var en af vores gravhunde. Så sagde jeg altså, at nu kunne det være nok, fortæller hun til Her & Nu om kærestens nærsynethed.
Nu er operationen så foretaget, og det er blevet meget lettere for racerkøreren at køre sine 12 til 16 timer om dagen. Ud over at synet er bedre, tørrer øjnene heller ikke længere ud.