23. jul. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Mathias Gidsel maner til ro: jeg kan sagtens holde til det

Mathias Gidsel
Mathias Gidsel
Foto: Claus Fisker/RItzau Scanpix
Det går snart løs med OL-håndbold fra øverste hylde, og Danmarks Mathias Gidsel kommer sandsynligvis på en seriøs omgang overarbejde, hvilket gør mange fans nervøse.

Der er stort pres på det danske herrelandshold i håndbold, som snart tager hul på en knaldhård OL-turnering i Frankrig.

Hvis Danmark anført af superstjernen Mathias Gidsel går hele vejen til finalen, venter der hele otte kampe på bare 16 dage.

For landstræner Nikolaj Jacobsen bliver en af de største opgaver at sørge for, at for eksempel Mathias Gidsel bliver brugt helt rigtigt og ikke overbelastes fysisk i løbet af den krævende turnering.

Gidsel står foran stor udfordring

Den opgave er blevet lidt mere udfordrende for landstræneren, efter at Aalborgs højreback Mads Hoxer, der var udtaget til Legene og havde til opgave at aflaste Gidsel, blev skadet og måtte melde fra.

Mathias Gidsel maner dog til ro midt i bekymringerne fra fans og eksperter, for han ser ikke noget problem i at give sig 100% i potentielt otte kampe på 16 dage.

– Jeg kan sagtens holde til det. Jeg bygger min krop op efter guldet, siger Gidsel til B.T.

Læs mere om: