Lotte Friis underviste svømmebørn
Børnene på rejsebureauet Apollos svømmeskole på Rhodos fik en særlig oplevelse i denne uge. De var nemlig i kyndige hænder hos selveste Lotte Friis, der gav dem svømmeundervisning på øens Mythos Beach.
- Jeg har været sammen med nogle superdejlige, aktive, nysgerrige og energiske børn. Og alle, både begyndere og rutinerede, har nydt de timer, vi har haft sammen, fortæller mester-svømmeren. - For alle parter er det bare mere motiverende og sjovere at svømme ude i solen end i en dansk svømmehal, siger Lotte, der nu har er vendt hjem efter 14 dage på den græske ø.
Normalt er det ikke professionelle svømmere, der underviser på svømmeskolen. Det er i stedet uddannede svømmeinstruktører og rejsebureauets eget skandinavisktalende personale.
- Jeg er glad og stolt over at være en del af Apollos svømmeskole, som virker meget kompetent. Det har været sjovt og samtidig en mulighed for mig for at "betale tilbage" til svømningen. Og måske har jeg været med til at træne "den nye Lotte Friis"?, siger Lotte, der ikke udelukker, at hun gerne vender tilbage til svømmeskolen, hvis det passer ind i forberedelserne til OL i Rio.
Udover Mythos Beach har Apollo også svømmeskole på hotel Kaya i Side ved Alanya.