19. jun. 2015
Af Juliane Olsen
Lars Christiansen og Christina Roslyngs søn har fået navn
Håndbold-parret Lars Christiansen og Christina Roslyng har navngivet deres yngste søn August.
Foto: Lars H. Laursen/BILLED-BLADET
Den tidligere håndboldspiller Lars Christiansen har fået endnu en søn med Christina Roslyng, og nu afslører han navnet.
Den 43-årige Lars Christiansen har fundet sammen med sin ekskone Christina Roslyng efter deres skilsmisse i 2009.
I april i år fik parret så endnu et drengebarn, som nu har fået navn – dog ikke ved en officiel dåb.
- Ja, vi mangler stadig barnedåben, men jeg kan godt afsløre, at han skal hedde August, siger Lars Christiansen til herognu.dk.
Parret har i forvejen sønnen Frederik på 10 år.
LÆS MERE: Lars Christiansen og Christina Roslyng har fået en søn