Krænket på det skammeligste: Christian Eriksen og Kasper Schmeichel får stor erstatning
Det er gået helt galt for bookmakeren Bet365, som nu skal betale knap fem millioner kroner i erstatning til en række danske sportsstjerner.
Præcis 4,7 millioner kroner skal betales i erstatning i en sag om markedsføring og ulovlig brug af imagerettigheder.
Dette har landsretten stadfæstet mandag – i Sø- og Handelsretten blev spilvirksomheden ifølge Ekstra Bladet dømt for at have krænket 23 danske sportsstjerners imagerettigheder.
Christian Eriksen og Kasper Schmeichels navne er blevet misbrugt
Det er sket i forbindelse med, at Bet365 har misbrugt atleternes navne og ansigter i opslag på sociale medier.
Den største erstatning tilfalder fodboldstjernen Christian Eriksen, der skal have en erstatning på 1,45 millioner kroner.
EM-fodboldholdets målmand Kasper Schmeichel tildeles en erstatning på en halv million kroner.