Kasper Dolberg er blevet gift: Så smuk var bruden
Tidligere i år blev det afsløret, at landsholdsangriberen Kasper Dolberg og hans kæreste, Lærke Julie Tranberg, var blevet forlovet.
Det kom frem i et opslag på Lærke Julie Tranbergs profil på Instagram.
Og nu har parret skiftet statussen som forlovede ud med ægteskabet.
Bruden har lagt en række fotos og en lille video ud på det sociale medie, hvor man kan se det nygifte par. I hendes story kan man desuden ane, at deres tvillinger var med.
Lærke Julie var iklædt en yndig enkel kjole med åben ryg. Brudebuketten bestod af en stor orkidé, og på fødderne kan man ane et par ternede stiletter.
Ifølge wags style er kjolen fra Magda Butrym, mens Manolo Blahnik står bag de opsigtsvækkende mules med krystalbeklædte spænder.
Kasper Dolberg var iført et jakkesæt, en lys skjorter og et kæmpe smil på bryllupsdagen.
Se de romantiske fotos her.