Læs også
Håndboldkvindernes Christina Roslyng: Her er hendes kendte kærlighed
Forud for kampen mod Norge onsdag aften har de danske håndboldkvinder fået en ekstra modstander at skulle hamle op med.
Corona har nemlig ramt den danske EM-lejr.
Det skriver Dansk Håndbold Forbund (DHF) på deres hjemmeside.
Stregspiller Kaja Kamp er testet positiv, og da de øvrige spillere skulle kviktestes, opstod der nye problemer.
Det viste sig nemlig, at assisterende landstræner Lars Jørgensen også er ramt.
Landsholdet må derfor undvære ham og Kaja Kamp onsdag aften. Begge er nu i isolation.
Resten af holdet er testet negative, men skal alle PCR-testes igen torsdag, oplyser DHF.
Kampen mod Norge spilles klokken 20.30. Tidligere på dagen kom det frem, at Danmark er sikre på at gå videre til semifinalerne.