Jannick Green jubler: Endelig!!
Først var det det ene knæ, den var gal med, og så fik han en skade i de andet. Og det satte sig så i både ryg og nakke. Målmand Jannick Green har ikke just været heldig siden EM sidste år.
Men nu kan den 32-årige keeper smile igen. Han er nemlig tilbage på landsholdet efter 15 måneders skadespause og et misset VM.
- Det kunne ikke være bedre, siger den 1,95 meter høje målmand til TV 2 Sporten med et stort smil.
Klar på målet
Selv om Jannick Green stadig døjer med nogle småproblemer er han klar nok til at stå på mål igen i de kommende to kvalifikationskampe til EM, hvor Nicklas Landin ikke kan være med.
Den første kamp kan ses onsdag aften klokken 18 på TV 2 Sport, når de danske verdensmestre møder Schweiz i en kvalifikationskamp, der skal sikre Danmark en billet til EM 2022.
Sidste gang Danmark mødte Schweiz sidst, vandt Danmark 31-26.