8. jul. 2023
Af Majken Munk

Glyngøre bakker op igen: Jonas Vingegaards hjemby går i gult

Trine Marie Hansen og Jonas Vingegaard
Trine og Jonas Vingegaard
Foto: René Schütze
Jonas Vingegaard har for nu kørt sig i den gule trøje, og han bakkes igen i år op af beboerne i sin hjemby Glyngøre.

Allerede da Jonas Vingegaard for to år siden – noget overraskende – endte som nummer 2 i Tour de France, var hans hjemby Glyngøre på den anden ende.

Da han så kørte sig til den gule trøje og en førsteplads, var Tour-feberen på sit højeste.

Nu vil hans hjemby Glyngøre bakke endnu mere op. Det fremgår af en pressemeddelelse.

For Tour de France skal gøres til et omdrejningspunkt i byen. Interessen for cykelløbet er enorm.

- Vi så i 2022 hvor meget ”Tour-feberen” medvirkede til sammenhold og godt fællesskab. Vi mener, at det er rigtig vigtigt, at det også er muligt udenfor storbyerne at give mulighed for dette, fortæller Susan Aaen, der er en af drivkræfterne bag og fortsætter:

- Vi så alle sidste år, at Glyngøre med kun ca. 1500 borgere inklusiv oplandet alligevel formåede at tiltrække over 25.000 til fejringen af Jonas. Den bedrift, synes vi selv, er stor, og vi tænker også, at det vidner om en helst speciel interesse for at fejre netop her.

”Touren i Glyngøre”, som arrangementet kaldes, begynder lørdag den 8. juli, hvor borgmester i Skive Kommune Peder Christian Kirkegaard klipper snoren.

Der vil være streetfood og så vil der naturligvis være mulighed for at følge alle etaper.

Det er arrangeret af Glyngøre idrætsforening, Glyngøre borger- og erhvervsforening og Sallingsund FC Glyngøre.

Jonas Vingegaard kører for tiden i gult, men meget kan nå at ske. Skulle den danske cykelrytter køre sig på toppen af podiet, er byen også klar.

For eventgruppen i Glyngøre er i gang med at planlægge fejringen, hvor alt der planlægges er aftalt med Jonas Vingegaard og hustruen Trine.

Sådan så det ud, da Jonas Vingegaard vendte hjem til Glyngøre:

GALLERI: Jonas Vingegaard vender hjem til Glyngøre efter Tour de France (Foto: Claus Fisker)

Læs mere om: