8. okt. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Frygtede for familiens sikkerhed: Holger Rune måtte gå til politiet efter uhyggelige mordtrusler

Holger Rune
Holger Rune
Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix
På sociale medier får tennisspilleren Holger Rune mange hadefulde beskeder, og to gange har de uhyggelige trusler krydset hans grænse.

Tennisspilleren Holger Rune er en ung mand med attitude, og det kan muligvis provokere enkelte.

De utilfredse personer kan blive så hadefulde, at de sender uhyggelige beskeder til den unge sportsprofil via de sociale medier.

Holger Rune fortæller i et nyt interview med Jyllands-Posten, at han har modtaget flere vanvittige beskeder fra folk, der giver udtryk for, at de ønsker, at han dør.

Det værste for Holger er dog, når han oplever sin familie blive truet.

– Til gengæld overskrider de min grænse, når først de bliver lidt mere konkrete og for eksempel skriver om min familie og skriver, at de vil finde mig i Danmark, lyder det fra Holger i interviewet, i hvilket han også afslører, at han to gange er gået til politiet.

Truede med at halshugge Holger Rune

Holger fik den første af to ekstremt uhyggelige beskeder i 2021 – en person truede med at halshugge tennisspilleren.

I maj 2023 kom så en trussel fra en person,, der ville stikke tennisspillerens familie ihjel, når personen så familien næste gang i Charlottenlund.

Begge personer blev identificeret af politiet, og ingen af dem var bosiddende i Danmark.

Ifølge Holger Rune oplever han kun det store had på de sociale medier.

Tennisspillerens mor og manager, Aneke Rune, fortæller til Jyllands-Posten, at Holger har fået indsat en specialfremstillet dør i sin lejlighed med armeret stål i karmene.

Læs mere om: