Først var hendes skæbne usikker, men nu er der godt nyt for Caroline Wozniacki
For få dage siden stod det klart, at Holger Rune og Clara Tauson har kvalificeret sig til OL i Paris senere på sommeren.
Egentlig havde Dansk Tennis Forbund troet, at det også der var afklaret, om Caroline Wozniacki også skulle med.
Men det var ikke afgjort, da de udsendte en pressemeddelelse.
Det er ændret nu. Det fremgår af en ny pressemeddelelse fra Dansk Tennis Forbund.
For der er kommet en afklaring.
Caroline Wozniacki skal med til OL.
Det har Det Internationale Tennisforbund bekræftet fredag.
Hun har kvalificerer sig på en af de to pladser til OL, som er reserveret til tidligere Grand Slam-vindere.
Dermed har Danmark altså tre tennisspillere med.
- Dansk tennis står historisk stærkt, og det bliver understreget af, at vi får tre spillere med til OL. Jeg ved, hvor stort et mål OL har været for Caroline, så det var en fornøjelse at kunne overbringe hende den glædelige nyhed om hendes kvalifikation, siger sportschef i Dansk Tennis Forbund, Jens Anker Andersen i pressemeddelelsen.
Da Danmark både sender en herrespiller og to damespillere, er der mulighed for, at Danmark foruden at stille op i single også kan stille op i mixed double.
Tidligere har Holger Rune udtalt, at han gerne vil være makker med Caroline Wozniacki, hvis hun havde lyst og kvalificerede sig.
Siden har han dog ikke ønsket at kommentere på, om han danner par med Clara Tauson eller Caroline Wozniacki.
Deadline for tilmelding af et mixed double par er den 24. juli, så her kommer der i hvert fald en afklaring på det danske makkerpar.