En kærlig hilsen: Sådan hyldede Nadia Nadim og kvindelandsholdet Christian Eriksen
Med Nadia Nadim og Pernille Harder i spidsen sørgede de danske kvindelandshold for at sende en hilsen hjem til Christian Eriksen fra Spanien.
Kvindelandsholdet var i Madrid for at spille venskabskamp mod Spanien og inden kampen gik i gang, stillede begge hold op med en helt særlig t-shirt over deres spillerdragter.
"God bedring Christian" står der på trøjerne, som altså både de danske og de spanske spillere bar.
Den kærlig hilsen kommer efter lørdagens skræmmende oplevelse, hvor den danske landsholdsspiller Christian Eriksen kollapsede med hjertestop på banen under Danmarks første EM-gruppekamp mod Finland.
Til billedet af holdet, som er blevet delt på kvindelandsholdets instagramprofil, skriver holdet:
"Vi spiller for dig og #ForDanmark," efterfulgt af to hjerter.
Danmark tabte venskabskampen 3-0, men holdet ser nu frem til VM-kvalifikationskampe i september.