3. jun. 2021
Af Majken Munk

EM-værterne er klar: Vi glæder os!

Signe Vadgaard og Peter Grønborg
Signe Vadgaard og Peter Grønborg
Foto: Martin Høien
Et helt ekstra år måtte fodboldfans i Europa vente på, at EM i fodbold nu kan afholdes. Det gør også at tv-værterne Signe Vadgaard og Peter Grønborg glæder sig endnu mere.

Selv om der stadig er godt en uge til Europamesterskabet i fodbold begynder den 11. juni, er forberedelserne til dækningen af den store sportsbegivenhed i fuld gang.

Onsdag løftede Viasat deres plan for deres massive dækning af slutrunden, hvor tv-værterne Signe Vadgaard og Peter Grønborg er primære værter.

Et års ventetid

Værterne har – ligesom resten af de europæiske fodboldfans – ventet i længsel på, at EM skulle afholdes. Det blev udskudt et år på grund af coronapandemien.

Derfor glæder de to værter sig ekstra meget i år til slutrunden, der kaldes EURO2020 på trods af, at det afholdes i 2021.

- Jeg er som et lille barn, der bliver sluppet løs i en slikbutik. Jeg har ventet på den her slutrunde – det har vi jo alle sammen – længere end normalt, og da jeg fik at vide, jeg skulle være vært på den, var det som om, det hele gik op i en højere enhed, siger Signe Vadgaard til BILLED-BLADET.

Endnu en dansk EM-pokal

EM-feberen lever rundt i Danmark i takt med, at det danske fodboldlandshold spiller deres tre gruppekampe i Parken på hjemmebane.

Derudover er der i København på Ofelia Plads en Fan Village, hvor det er muligt at se alle kampe i slutrunden.

Glæden omkring slutrunden er allerede noget, værterne har mærket, selv om EM først begynder 11. juni.

Abonnement på BILLED-BLADET

Danmark spiller deres første kamp mod Finland lørdag den 12. juni klokken 18.00. Den kan ses på Viasat og DR.

Mere om: