Ekspert kalder ham den nye Elkjær: Det skal du vide om Rasmus Højlund
TV 2’s fodboldekspert Morten Bruun har traditionen tro efter torsdagens landskamp givet spillerne en karakter for deres indsats.
Og hvis man havde bare et lille øje på fodboldkampen, så kunne man næppe undgå at se måbende til, da Rasmus Højlund ikke bare scorede et, ej heller to men hele tre mål i kampen.
Det vel at mærke i sin blot tredje landskamp for A-landsholdet, og den første kamp, hvor han var på banen fra start.
Og det fik Morten Bruun til at give den nye superangriber meget flotte ord med på vejen.
- Danmarks nye Preben Elkjær! Jeg vil fortælle mine børnebørn, at jeg var på stadion, da Rasmus Højlund scorede hattrick! Fantastisk kamp af den unge forward, der antændte det hele med sit store smil allerede, da der blev taget holdbillede, skriver han ud fra karaktergivningen af Rasmus Højlund på TV 2’s hjemmeside.
Men hvem er Rasmus Højlund egentlig?
Her er 10 ting, du skal vide om den nye målmaskine på det danske landshold:
- Fødselsdag: 4. februar 2003 (20 år)
- Forældre: Anders Højlund og Kirsten Winther
- Søskende: Tvillingerne Emil og Oscar Højlund (der begge spiller på F.C. Københavns U19-hold, hvor Rasmus også har spillet)
- Hvor kommer han fra? Opvokset i Hørsholm, og har en fortid i Hørsholm-Usserød Idrætsforening,
- Kæreste: Laura
- Placering på banen: Angriber
- Antal A-landsholdskampe: 3
- Antal mål: 3
- Nuværende klub: Atalanta hvor han blandt andet spiller med Joakim Mæhle
- Tidligere klubber: F.C. København, Sturm Graz.
Vil du se flere mål fra Rasmus Højlund, så har du og han muligheden igen på søndag, når Danmark spiller endnu en EM-kvalifikationskamp. Denne gang på udebane mod Kasakhstan.