Det skulle man ikke tro: Dette kommer Michael Mørkøv ikke til at savne ved Tour de France
39-årige Michael Mørkøv slutter sin cykelkarriere efter 16 år i sadlen som professionel cykelrytter.
Det betyder, at Michael Mørkøv lige nu kører sit sidste Tour de France, hvor han kæmper sig igennem benhårde etaper.
De lange og hårde etaper betyder, at der også skal en del mad indenbords, så Michael Mørkøv kan holde energiniveauet oppe – og netop de store mængder mad er noget, som Michael Mørkøv ikke kommer til savne, når han går på "pension" som cykelrytter.
Det fortæller Michael Mørkøv til TV 2 i forbindelse med et pressemøde.
– Jeg er ved at kløjes i croissanter og havregrød hver morgen. Så jeg glæder mig til, at jeg skal ikke spise lige så meget, når jeg stopper med at cykle, lyder det fra Michael Mørkøv, der ser frem til at skære lidt ned på kosten.