Dansk stjerne får vild julegave: Jeg er virkelig glad
Det har været et mærkeligt fodboldår med masser af udfordringer på grund af corona-situationen.
På trods af de svære betingelser har Danmarks lysende stjerne Pernille Harder leveret varen på grønsværen for landsholdet og sin tyske klub Wolfsburg.
Pernille Harder har fået julegave
Efter sommerferien blev Pernille Harder så lige verdens dyreste fodboldspiller, da engelske Chelsea købte hende af Wolfsburg.
Og nu kulminerer det hele så med en vild julegave til Pernille i form af titlen som ”verdens bedste fodboldspiller” blandt kvinderne.
Det skriver TV2 Sporten.
Det er første gang, at Harder kan pryde sig med titlen som bedst på kloden til verdens mest populære boldsport.
Vinder stort
Verdens måske mest anerkendte og respekterede fodboldmagasin, Storbritanniens FourFourTwo, har kåret Pernille Harder som verdens bedste.
Magasinet understreger, at afstemningen blandt mange eksperter over hele kloden viser, at Pernille Harder vinder titlen med kæmpe afstand til de næstbedste.
Pernille er glad
- Jeg er virkelig glad for, at jeg er, hvor jeg er i min karriere - at jeg har nået det her niveau. Nu handler det om at bevare det. Men hvis jeg lige stopper op et enkelt minut og tænker over, hvad jeg har opnået, så er jeg virkelig stolt, siger Pernille Harder til magasinet FourFourTwo.
Det er førende internationale fodboldjournalister fra nationer i hele verden , som har stemt Harder ind som nummer 1.
Bor i London
Pernille Harder nyder julen med et stramt fodboldprogram i England, hvor hun altså spiller for storklubben Chelsea , der hører hjemme i London.