Christian Eriksen har fået særlig tilladelse på grund af corona-krisen
Fodboldspilleren Christian Eriksen har af sin nye italienske klub på grund af coronakrisen helt ekstraordinært fået lov til at forlade storbyen Milano.
I begyndelsen af denne uge fik den danske fodboldstjerne Christian Eriksen ligesom hans holdkammerater fra klubben Inter i Milano lov til at rejse væk fra storbyen.
Christian Eriksen ud af karantæne
Mandag kunne Eriksen og de andre Inter-spillere komme ud af coronakarantænen, som de var blevet blev pålagt efter en kamp i Torino den 8. marts.
Umiddelbart efter kampen blev en af spillerne på banen testet positiv for corona.
Udenlandske spillere er rejst
Den italienske sportsavis La Gazzetta dello Sport melder, at syv udenlandske spillere fra Inter Milano, heriblandt danske Christian Eriksen, har forladt storbyen, der er hårdt ramt af coronakrisen.
Ifølge den italienske sportsavis har Christian Eriksen på det seneste boet i Appiano Gentile nord for Milano.