Bundærlig Viktor Axelsen trækker stikket: Har brug for tid med familien
Danskere har nærmest været vant til, at Viktor Axelsen ikke kunne andet end at vinde.
Han har spillet storspil i mange år og præsteret stort i alle afgørende situationer.
Lørdag måtte han dog se sig slået i semifinalen ved Swiss Open af Chen Chou, der er gået videre til finalen.
Efterfølgende har Viktor Axelsen på sin instagram meldt ud, at han har brug for at trække sig en smule.
Det skriver han i et opslag, som BILLED-BLADET har fået lov at dele.
- Ude af Swiss Open efter et nederlag til en velspillende Chou, som klart har fortjent at vinde. Jeg ønsker dig held og lykke med finalen, min ven, indleder den danske badmintonspiller.
- For mig personligt har jeg brug for nogle dage med min familie væk fra banen og alt, der relaterer sig til badminton, så jeg kan samle mig selv og finde tilbage til et passende sted mentalt og fysisk, fortsætter han.
Tiden skal altså bruges sammen med sin bedre halvdel Natalie og deres to piger Vega og Aya.
Viktor Axelsen slutter den rørende opslag af med at takke sine fans for den store opbakning, som han sætter stor pris på.