16. jul. 2014
Af Dorte Quist
Brian Holm ånder lettet op
Foto: AOP
Hans frikendelse for at have sexkrænket en lille pige ankes ikke.
Anklagemyndigheden vil ikke anke sagen mod sportsdirektør Brian Holm. Det oplyser vicestatsadvokat Anders Riisager til BT.
Cykeldirektøren Brian Holm blev i maj siget for at have krænket en syv år gammel pige seksuelt, men 3. juli frikendte Retten på Frederiksberg den tidligere cykelrytter for alle anklager, og den dom står nu ved magt, oplyser vicestatsadvokat Anders Riisager til BT.
- Sagen er blevet vurderet af en enig domsmandsret, og den nåede frem til, at Brian Holm skal frifindes. Det er en sag, hvor påstand stod mod påstand, og hvor der ikke er tekniske beviser. En samlet vurdering af det gør, at vi ikke finder noget grundlag for at anke.