25. jan. 2012
Af af Jan Bergman
Anja Andersen sælger luksus-villa
Anja Andersen
Foto: Birger Storm
Anja Andersen stiller sig i køen af kendte mennesker, der ligesom mange andre i dagens Danmark ikke kan få solgt sin bolig.
Spabad, fitness-rum og over 200 kvadratmeter gennemrenoveret bolig i et af Odenses dyreste kvarterer.
Desværre for ejeren, Danmarks ubestridte håndbold-dronning Anja Andersen, har endnu ingen haft lyst til at købe villaen. Det skriver Boliga Kendte.
Anja Andersen satte det 203 kvadratmeter store hus til salg i begyndelsen af juli 2011 for 6,2 mio. kr. - i alt 700.000 kr. mere, end hvad hun selv betalte for boligen i det økonomiske jubelår 2006.
Skulle man være interesseret, byder huset blandt andet på otte værelser fordelt på to plan, spabad, fitness-rum, brændeovn og klinkegulve overalt.
Og så er der soveværelse med fransk altan, walkin-closet og gulvvarme i det rummelige badeværelse.