Alphabeat afslører: Derfor synger Kasper Schmeichel så godt
”Re-Sepp-Ten” er Danmarks første officielle fodboldsang, og på det legendariske nummer fra 1986 er det Frank Arnesen, der synger for.
Til årets EM er der også lavet en fodboldsang. Alphabeat står bag nummeret ”Danish Dynamite”, og ligesom dengang for 35 år siden spiller landsholdet en fremtrædende rolle i nummeret.
Schmeichel har fået undervisning
Tre af landsholdsspillerne er i front, og popbandet er særligt imponerede over Kasper Schmeichel og hans sangteknik.
- Det viste sig jo, at Schmeichel synger fremragende. Han kom også til at afsløre i en sidebemærkning, at han har gået til sangundervisning, fortalte Anders Bønløkke, da ham og resten af Alphabeat var i Go’ morgen Danmark.
Med helt i front på EM-sangen ”Danmarks Dynamite” er også Pierre Emile Højbjerg og Yussuf Poulsen, men det var altså Kasper Schmeichel, der overraskede mest.
- Han synger virkelig godt og har en flot klang, lød det fra Alphabeat.
Man kan se og høre musikvideoen til ”Danish Dynamite” her.
Danmark spiller sin første kamp lørdag aften, og det er mod Finland.