Ærgerligt nyt for Simon Pytlick: Det får Nikolaj Jacobsen til at reagere
Den 22-årige håndboldspiller Simon Pytlick var ude for en ærgerlig oplevelse i weekenden.
Det skete, da han spillede kamp for sin klub Flensburg-Handewitt.
Han forklarede bagefter, at han hørte to knæk fra sin ankel, men på daværende tidspunkt kunne det ikke konstateres, hvor omfattende skaden var.
Mandag aften kom det ifølge TV 2 Sport frem, at skaden betyder, Simon Pytlick forventes ude resten af året.
Det er naturligvis noget hans tyske klub begræder.
Samtidig har det ifølge TV 2 Sport også fået landstræner Nikolaj Jacobsen til at reagere.
Han har lige udtaget en trup til novembers Golden League-turnering, der skulle være en opvarmning til det kommende EM.
Her var Simon Pytlick udtaget.
De tre kampe kan han naturligvis ikke spille.
Generelt udtrykker landstræneren, at han er ked af det på Simon Pytlicks og ikke mindst på landsholdets vegne, da han er en vigtig spiller.
Samtidig ser Nikolaj Jacobsen fremad.
For han kommer også med en udtalelse om, hvad det kommer til at betyde for EM, der skal spilles i januar.
- Flensburg regner ikke med, at han spiller mere i den her halvdel af sæsonen, men som jeg er informeret, må der være OK chancer for, at han bliver klar til januar. Jeg vælger at tage det positive, og hvis alt går godt, så kan Simon spille til januar. Og så skal alt også gå godt, fortæller Nikolaj Jacobsen.
Dansk Håndbold Forbund har meddelt, at Lasse Andersson er indkaldt til Golde League i stedet for Simon Pytlick.